Chris Kjeldsen

Nu er den her: det længede ventede temanummer af Theory, Culture and Society som omhandler klimaspørgsmålet (for dem der kan forcere betalingshegnet omkring tidsskriftet, kan man se artiklerne via dette link). Dette solide tidsskrift har i mange år været et højt anset sociologisk tidsskrift, da de gennem deres historie blandt andet har udgivet noget rigtigt gode temanumre, som på forskellig vis har startet meget substantielle sociologiske udviklinger. Eet af de klassiske eksempler er det legendariske temanummer vol. 5(2) fra 1988 som var med til at starte debatten om det postmoderne inden for sociologien. Et af tidsskriftets store styrker er at det har kunnet mobilisere nogen af de rigtige hvide elefanter indenfor sociologien som bidragsydere til tidsskriftet. Det gælder blandt andet navne som Ulrich Beck, John Urry og Zygmunt Bauman der alle må siges at være regulære akademiske superstjerner. Nu er turen så kommet til at de hvide elefanter har nået frem til debatten om klimaforandringer. Temanummeret tager tre temaer i klimadebatten under behandling: skepticisme (hvor vores hjemlige Bjørn Lomborg har givet markante bidrag, foruden en del reaktionære republikanere i USA og deres angreb på arven efter oplysningstiden), gradualisme (antagelsen om at vi gradvist kan tilpasse os klimaforandringerne), samt katastrofisme (antagelsen om at det hele vil ende med at nogen bliver kede af det – voldsomme abrupte skift i udviklingsmønstre – som for eksempel Mad Max agtige tilstande). Disse alt andet end trivielle temaer bliver taget under kyndig behandling af så ferme folk som Ulrich Beck, Brian Wynne, Elisabeth Shove, John Urry og flere andre. Det ligner en klokkeklar anbefaling til at bruge lidt mere tid på toilettet på arbejdet (eet af de få steder man kan få ro til at læse)..