Chris Kjeldsen

Jeg har den seneste tid fornøjet mig med at læse mig gennem flere af bidragene i serien “Classics in Human Geography revisited” som kører i Progress in Human Geography. Det har været en kærkommen lejlighed til at genopfriske kendte læsninger, men navnligt også at lade mig føre igennem elementer af den humangeografiske kanon som jeg hidtil ikke har kendt til. En af de mere fornøjelige læsninger var Keith Buchanans polemiske paper A preliminary contribution to the geographical analysis of a Pooh-scape fra 1968 (paperet kan muligvis læses via dette link). En gammel sag, men stadigvæk noget af en klassiker. Paperet er intet mindre end en geografisk analyse af Hundredemeterskoven, legeterrænet for Peter Plys og alle hans venner. Buchanan skrev hans polemiske indlæg som et forsvar for old school geografi – regional geografi, det konkretes geografi baseret på feltstudier og hvad Buchanan ser som en helhedsorienteret og erfaringsbaseret måde at tilegne sig viden om hvad steder er. Buchanan oplevede at denne tradition ved slutningen af 1960erne var godt i færd med at blive savet i småstykker af den kvantitative revolution i geografien, båret frem af folk som Hägerstrand, Haggett og en ung knøs ved navn David Harvey, som var med til at give den kvantitative geografi en teoretisk elaborering i hans Explanation in geography fra 1969. Buchanan udtrykker det som “..‘What places are like’, has been buried beneath an accretion of of concepts derived from subjects such as sociology, demography, economics and political science, not to mention such techniques as computer graphics, photogrammetry and various types of mathematical mystification no geographer would have lent himself to in the subject’s earlier stage of pristine purity.” Som en subtil satire over skrivebords-geografi handler hans Plys-paper om Hundredemeterskovens fysiske geografi, bosætning, kommunikation, økonomiske aktivitet og regionale mønstre – alt sammen observeret fra skrivebordet. Buchanans kritik har bestemt stadigvæk bid og giver noget at tænke over, især da den gammeldags geografi han repræsenterer ikke lige frem er med i geografiens avantgarde i dag. Anbefalet læsning, absolut!