Det føltes som noget nær en åbenbaring da jeg forleden faldt over hvad der kunne være mine drømmes jordbrugsvidenskabelige eller endnu bedre, rurale fakultet – et fakultet der er såvel multidisciplinært som tværfakultært (dvs. at bidrag fra alle tre videnskaber er relevante perspektiver på det overordnede genstandsfelt). Genstanden for min nær-åbenbaring var Den Lavere Læreanstalt For Alle Forskere af Livet i Andeby og omegn, også kendt som Sydnordisk Akademi for Donaldisme.
Inspireret af den akademisk-donaldistiske grundfilosofi: The Ducks are for real! bedrives der her seriøs forskning i de fabelagtige ænder fra Andeby og deres skabere. Akademiet er multidisciplinært, men med institutter som følger disciplinernes autonome konventioner. Udover grunddisciplinerne som f.eks. donaldistisk sociologi og donaldistisk biologi, har man samtidigt formået at oprette adskillige tværgående centre, som søger at integrere aspekter som går på tværs af institutternes områder. Et fornemt eksempel på en vidensinstitution som på samme tid formår at gå i dybden inden for specialiserede discipliner som at de opsøger de grænseflader mellem discipliner hvor ny viden opstår. Helge Sander burde ofre væsentligt mere opmærksomhed på de innovationer der foregår i regi af Akademiet, som tjener som et fyrtårn for den videre udvikling af et innovativt VidensDanmark hvor denne dobbelte bevægelse mellem disciplinær fordybelse og tværgående synteser af højt specialiseret viden vil være af uvurderlig betydning. Det stemte i hvert fald helt overens med mine lejlighedsvise dagdrømme om det ideelle jordbrugsvidenskabelige eller rurale fakultet. Og kom ikke og påstå at man ikke også i videnskabelig sammenhæng kan høste værdifuld lærdom af tegneserier…
Månedsarkiv for marts, 2009
Jeg var forleden til et møde hvor snakken kom omkring den nu efterhånden ikke helt nye The Meatrix. Snakken var afledt at et overordnet tema om brug af animation i både formidlings- og forskningssammenhæng. Jeg synes stadigvæk at The Meatrix er et fremragende eksempel på effektiv kommunikation, hvor der fortælles en målrettet historie som samtidigt er en munter pastiche på eksisterende populærkultur. The Meatrix udviklede sig efter den oprindelige kampagne som den var indlejret i, til en hel serie. De enkelte afsnit er stadigvæk tilgængelige på Youtube. Se dem evt. herunder
1. Den første udgave af The Meatrix
2. The Meatrix II: Revolting
3. The Meatrix II½
Man kan se flere eksempler på The Meatrix-skaberne Free Range Studios arbejde på deres hjemmeside. De er nogen værre økoflippere, men ikke uefne, overhovedet ikke..
En af de mange dygtige folk på Madalgo (Center for MAssive DAta AlGOrithmics) under Datalogi, Århus Universitet hedder Thomas Mølhave. Han er ophavsmanden til en animation som nu er lagt ud på Youtube.
Emnet for animationen er ændringerne af Danmarks kystlinie i tilfælde af at vandstanden i verdenshavene stiger som følge af klimaforandringerne. Den enkle animation afbilder stigninger op til 4.5 m. Simpelt og meget tankevækkende.
Et andet britisk kulturprodukt som tager et distinkt blik på den britiske ruralitet er TV-krimiserien Midsomer Murders, herhjemme bedre kendt under navnet Barnaby. Vi befinder os sammen med kriminalmanden Barnaby og hans skiftende kriminalassistenter i et britisk ruralt landskab som har mange ligheder med Postmand Pers midtengelske, landlige idyl. Det fiktive område Midsomer er en slags landsby-matrice, med adskillige forskellige landsbyer som alle hedder noget med Midsomer foran. Alle er præget af landlig idyl i traditionel midtengelsk arkitektur, der er altid sommer og nok en blomsterfestival på vej. Midt-England præsenterer sig som en blomstrende, duftende have.
Disse mange landsbyer er primært beboet af pensionister eller folk tæt på pensionsalderen. Der er som regel ingen børnefamilier, som muligvis er bosat i storbyperiferien. Det hedder sig som regel at man tidligere har boet i Greater London, men nu er flyttet til Midsomer for at nyde sit otium der. Der optræder som altid een eller flere aktivister fra det lokale foreningsliv, der som regel har til formål at opretholde de lokale festivaler, afholde havekonkurrencer eller agitere for forskellige former for bevarelse (fredninger, bevaringsværdige bygninger og andet). Midt i denne hyggelige idyl myrder man så lystigt løs. Hvis man skulle regne seriens samlede antal dødsfald sammen ville området hurtigt være affolket; een hyggelig landsby for i hvert afsnit myrdet en 2-5 stykker af sine tilsyneladende respektable borgere (hvert afsnit indebærer så typisk at skeletterne vælter ud af skabene i form af afpresning, grådighed, liderlighed og andre såre menneskelige egenskaber). Henover flere sæsoner har man lystigt myrdet løs – begivenhederne registreres lettere lakonisk af Barnaby, som ikke synes at være specielt overrasket. Det er kun hans kone Joyce der en gang imellem ytrer at det er synd for en eller anden. Poor old en-eller-anden.. Som regel har Barnaby da også brug for at drikke sig småstiv i vin når han kommer hjem fra de excesser i menneskelige dårskaber som hans job byder på. Fra tid til anden mener Joyce at de også bør have et hus på landet. I ovenstående filmklip giver Barnaby sin mening til kende om den plan. Han er ikke specielt vild med ideen, som han da også som regel når at forpurre ved ikke at dukke op til nok en aftale med ejendomsmægleren. Det aktive arbejdsliv synes som sagt at foregå i fjerne metropoler, udtrykt ved datteren Cullys jævnlige besøg. Hun er nemlig skuespillerinde og arbejder i en ikke nærmere defineret metropol et stykke væk. Der er heller ingen aktive landbrug i området, alt synes at være små landsbyer med veltrimmede haver og ditto veltrimmede roser (alle er blomsteravlere på konkurrenceniveau). Det er i denne hobbit-idyl af hvid, angelsaksisk, midaldrende middelklasse at der myrdes lystigt løs – serien henter en stor del af sin narrative fremdrift i modstillingen af hygge og uhygge. Lydsiden er præget af en udpræget gotisk lyd hvor ravne skriger, ræve glammer (en faktisk ret uhyggelig lyd) og den allestedsnærværende kendingsmelodi, spillet på en sav. Vi er her så afgjort placeret i hvad man med nogen af tidens akademiske yndlingsfraser kan beskrive som et post-produktivistisk, gentrificeret landdistrikt som er reduceret til kun at tjene bosætningsformål. Men der er blod i den duftende have..idyllen har sprækker hvor alt for velkendte menneskelige dårskaber vælter ud. I det hele taget synes serien ikke egentligt at have meget godt at sige om livet det post-produktivistiske Rural England. Der holdes nidkært øje med naboers gøren og laden, der sladres og mange har afgjort boet for længe i området. Ingen (udover Barnaby og pub-indehavere) synes at have et dagligliv hvor man går på arbejde og kan lide det. Det fleste døjer med at fylde livet ud. Midsomer Murders har meget lidt til fælles med en film som Fargo (af de fabelagtige Joel og Ethan Coen), men Fargo har lige så lidt positivt at sige om Rural America som Midsomer Murders har om Rural England. Begge skildrer landdistrikter hvor det absolut er den mørke side af lokalsamfundenes kommunitarisme som er den mest fremtrædende. Men stadigvæk er Barnaby absolut godt selskab på en ellers ret tyndt besat lørdag aften-sendeflade, om man så ser den med de rurale briller eller ej. Det er bare lidt frustrerende at se det rurale som en negativ kategori i agtelsens geografi, som Henrik Dahl sikkert ville sige det.
