Jeg løb over et par interessante artikler i Journal of Rural Studies forleden (Horton, J. (2008) Postman pat and me: Everyday encounters with an icon of idyllic rurality. Journal of Rural Studies, 24(4) pp. 399-408 + Horton, J. (2008) Producing postman pat: The popular cultural construction of idyllic rurality. Journal of Rural Studies, 24(4) pp. 389-398). Emnet var Englands yndlingspostbud Postman Pat, eller Postmand Per som han hedder på de her kanter. Jeg kunne her læse at den gode Postmand Per og hans kat Emil ikke at forglemme, de senere år rutinemæssigt er blevet forbundet med en bestemt fremstilling af de engelske landområder, som bliver betegnet som uhildet idyllisk. Pers job som postmand muliggør køreture gennem et midtengelsk landskab karakteriseret af egenskaber som kritiske røster betegner som “hvid, Anglocentrisk, konservativt, heterosexistisk og elitært”. Pers hjemby Greendale er da også forsynet med en “village green”, dvs. centralt parkområde, en velbesøgt middelalder-landsbykirke, en velbesøgt “olde worlde” postkontor som handler med alle mulige dimser som vi de senere år også har lært at kende på vores egen posthuse, en hyggelig og ikke-lukningstruet landsbyskole og et lokalt velholdt gods. Landskabet han kører rundt i er præget af snoede landeveje uden ret meget trafik, stenbroer over brusende bække, stenhegn og læhegn der snoer sig mellem de små markparceller. De hyggelige hobbit-agtige stenhuse er beboet af lokale beboere, ikke af pendlere som skaber kaos på de små snoede veje når de vender hjem eller skal hente ungerne i skolen. Det som denne fremstilling af den landlige idyl IKKE indeholder er ikke-hvide, ikke-kristne, homoseksuelle, hjemløse, fattige, handicappede, kriminelle eller bare almindeligt ulykkelige mennesker. Endvidere så glimrer arbejdsløshed, industrialisering, social udstødelse, ulighed, forbrugerisme og stort set alt andet uden for “den patriarkalske kernefamilies” vante gebet ved sit fravær. Byen er dog tilstede i Postmand Pers univers, konkret i bøgerne Pat goes to town (1988) og Pat’s busy day (1989) hvor Per tager på besøg i en større by i omegnen samt i London. Byerne forbindes da med snavs, skrald, forurening, kriminalitet, frygt, ensomhed, isolation og fremmedgørelse i forhold til naturen. I Pat goes to town vandrer han således rundt mellem Sikher, muslimer, Afro-caribianere, hjemløse, punkere og noterer sig blandt andet at der er “more postwomen than postmen“. Her kan man næsten gøre en synkelyd mens man læser videre i den anden artikels indledende opridsning af den akademiske diskussion om landlig, engelsk idyl. Jeg bliver jo helt bekymret over hvor hyggeligt jeg selv og mine børn har haft det i selskab med den rare postmand og hans kat. Det er da også spørgsmålet om hvor meget en børnebogs- og børnefilmsfigur som Per egentlig skal slæbe på skuldrene. I den anden artikel når forfatteren da også frem til at den aktuelle fremstilling af den landlige idyl som Postmand Per udtrykker, i høj grad knytter sig til de bestemte personer som i sin tid fik opgaven med at udvikle programmet (forfatteren John Cuncliffe og hans specifikke biografi) og den pågældende BBC-producer som var med til at få programmet på BBC til at vinde momentum. Den er med andre ord autentisk og kan som sådan ikke gøres til genstand for nærmere italesættelse end i den form serien rent faktisk har. Produceren af serien vil gå så langt som til at sige at Postmand Pers univers er et idealt landligt idyl, men erklærer samtidigt i et af de interviews der ligger bag artiklen at politisk korrekthed i forbindelse med børneprogrammer er rent crap som han ikke kan bruge til noget som helst. “They are just stories, for God’s sake!“. Forfatteren er også med til at understrege at Greendale og de hyggelige lokale beboere i høj grad er baseret på han egne oplevelser som bosiddende i det midtengelske Lake District. Er Postmand Per nu også så slem? Ved nærmere øjekast er der bestemt også sprækker i idyllen, eller snarere i entydigheden af den landlige idyl. Der er visse måder hvorpå Per begynder at træde ud af sit hyggelige, måske lidt sterile liv. Han bliver gift og må også få et sexliv siden han får et barn. Han flyver med ballon, han møder en indisk familie, han får lidt mere der minder om et liv. I hvert fald er Postmand Per under stadig udvikling, blandt andet fordi den skal tilpasse sig skiftende vilkår på det felt den er placeret i. Netop at Postmand Per er placeret i et bestemt felt er en væsentlig pointe i artiklerne. Om så fremstillingen af landet er idyllisk og om det er forkert er sværere at give et entydigt svar på. Produceren af serien synes at ramme noget centralt når han siger at “..It is beautiful. That’s what Greendale is all about. It is pretty. We’d all like to live there, but we can’t all, but we can all se it on television..”. I andre forhold gælder det nogen gange at vi ikke får større kors at slæbe end vi kan bære – man kan håbe at det samme vil være tilfældet med Postmand Per.
Månedsarkiv for februar, 2009
Undertegnede skal i følgeskab med min chef på IFUL Flemming Just til konference i regi af Agriculture, Food and Human Values Society/Association for the Study of Food and Society (AFHVS/ASFS) i Pennsylvania. I den anledning faldt jeg over en gengivelse af AFHVS-præsident Douglas H. Constances åbningsoplæg fra sidste år som for nylig blev udgivet i foreningens tidsskrift Agriculture and Human Values*. Artiklen er et meget personligt vidnesbyrd fra en amerikansk aktivistisk intellektuel og samtidigt et bredt overblik over den amerikanske forskning i emnekredsen fødevarer, landbrug og samfund, som det tager sig ud fra ‘bussen’, dvs. det forskningssamfund som i årenes løb har udfoldet sig omkring AFHVS. ‘Bussen’ er hans gennemgående metafor, da han i sine unge dage rejste rundt i aktivistbusser mellem møder og demonstrationer i Vietnambevægelsen, miljøbevægelsen og andre folkelige protestbevægelser. Allerede her er man inde i et univers som er stort set fraværende fra Landbohøjskolen, Forskningscenter Foulum og for den sags skyld de fleste andre universiteter herhjemme: den aktivistiske intellektuel der som en indbygget del af sit faglige credo tilstræber at tage aktivt del i samfundsbevægelser, navnligt dem i relativt radikal aftapning. Man kan lidt kynisk sige at med de løbende opstramninger i publikationskravene rundt på universiteterne, er den slags nok mest forbeholdt lektorer med fast ansættelse og helst med kun få år tilbage inden man når pensionsalderen.. Det er lidt en anden, men dog relevant diskussion. Det jeg i første række fattede interesse for i Constances oplæg, var hans brede penselstrøg over hvad der har kendetegnet AFHVS-relateret forskning. Han opererer her med fire faser som har udfoldet sig siden 1980 og som udviser distinkte forskningsspørgsmål af skiftende karakter. Da den amerikanske forskning i feltet fødevarer, jordbrug og samfund omfangsmæssigt skulle være oppe på den samlede europæiske forskning på det samme felt og i kraft af et fælles sprog skulle have bedre muligheder for vekselvirkninger på tværs af universiteter, er det ganske interessant at kunne danne sig et billede af hvilke tematikker der har optaget amerikanerne, i hvilken grad dette adskiller sig fra de tilsvarende europæiske forskningsspørgsmål men navnligt også hvad der kan læres og trækkes af inspiration herfra.
Maleri af S. Karpov fra 1920erne: Længe leve alliancen mellem bønder og arbejdere! Fra det indiske kommunistpartis ugebrev http://pd.cpim.org/2005/0116/01162004_benoy%20konar.html
Det første tema Constance trækker op er Det Agrare Spørgsmål (The Agrarian Question). Oprindeligt er dette tema afledt af en af de klassiske værker i jordbrugets politiske økonomi, nemlig Karl Kautskys Die Agrarfrage fra 1899. Kautskys anliggende var landbefolkningens situation i den gryende agro-industrialisering. Ville bondestanden blive forvandlet til et jordløst landproletariat, mens kapitalisterne gradvist overtog ejerskabet over jord og andre produktionsmidler, eller ville man stadigvæk kunne være herre over egen skæbne? Senere blev temaet udbredt i marxistisk tænkning, idet Lenin og andre tidlige marxister beskæftigede sig med spørgsmålet, dog centreret omkring den rolle som bondestanden måtte kunne spille i bestræbelsen på at opnå et socialistisk samfund. De politikker som Stalin så senere rettede mod bondestanden, giver debatten i marxistisk sammenhæng en noget dyster baggrund. I den amerikanske aftapning, som tematisk blev slået an med Buttel og Newbys bog The rural sociology of of advanced socities: Critical perspectives fra 1980, er fokus på relationen mellem landbrugets og agro-fødevarekompleksets strukturudvikling og livsvilkårene for såvel landmænd som landbefolkning i øvrigt. Politisk økonomi er et fremtrædende element i den teoretiske orientering under denne paraply. Et markant undertema er globaliseringsprocesser i fødevaresystemet. Dette felt er med til at kridte banen op for et distinkt fokus på Miljøspørgsmålet (The Environmental Question) hvor omdrejningspunktet er de miljømæssige effekter af globaliseringsprocesser i fødevaresystemet. De amerikanske forskere Catton og Dunlap har været med til at levere nogen af de klassiske bidrag til dette felt ved at formulere en en efter deres opfattelse stærkt påkrævet revidering af sociologiens centrale antagelser omkring sammenhængen mellem det sociale og naturen. Deres bud var at der var brug for en miljøsociologi, som brød med Durkheims klassiske sociologiske forståelse af at det sociale kun kan forklares med det sociale. Det radikale ved miljøsociologien ligger netop i at der kan siges at være sociale processer som kan forklares med naturlige processer. Som det nok måtte fremgå, er det teoretiske felter som sociologi, human geografi og antropologi, som er distinkte for dette felt. Begge de to foregående tematikker kan siges at tage deres analytiske udgangspunkt i produktions- og forabejdningsleddet af fødevaresystemet. En lidt anden tematik gør sig gældende inden for det tredie forskningsfelt, nemlig Fødevarespørgsmålet (The Food Question). Fokus er her på de ernæringsmæssige samt bredere fødevarepolitiske perspektiver for det moderne fødevaresystem. Et væsentligt undertema under denne paraply er fremkomsten af forskellige typer alternativer til den agro-industrielle udviklingsmodel, såsom højkvalitetsprodukter, regionale fødevarer, økologiske fødevarer, Community Supported Agriculture osv. Det er distinkt for disse typer alternative fødevaresystemer at de netop er moderne fænomener og som sådan ikke kan betegnes som en tilbagevenden til traditionelle jordbrugs/lokalsamfundsmodeller som f.eks. Amish landbrug. I europæisk sammenhæng betegnes dette nye felt typisk som “the quality turn”, idet alternative fødevarenetværk netop lægger nye lag af kvaliteter ind i fødevarerne, som netop IKKE er “fødevaresektorinterne” kvalitetsparametre. Disse “nye” parametre omfatter blandt andet dyrevelfærd, oprindelsesmærkning, spisekvalitet OG ernæringskvalitet, økologiske produktionsstandarder eller Fair Trade, altsammen bud på alternative koblinger mellem producenter og forbrugere.
Det næste forskningsfelt som Constance identificerer er Frisætningsspørgsmålet (The Emancipatory Question). Her er vi klart ovre i aktivistteræn, tilbage i bussen. Constances bud på dette tema som et nyt forskningsfelt er oprindeligt formuleret af Thomas Lyson og hans begreb om civic agriculture, dvs. hvordan landbruget om muligt kan re-integreres i lokalsamfundet og generobre sin betydning i civilsamfundsmæssig forstand. Noget er brændstoffet bag denne tematik er erfaringerne med økologien i USA, hvor man for eksempel i Californien har oplevet hvordan industrien er gået kraftigt ind i økologisk dyrkning og har afstedkommet hvad nogen forskerer har betegnet som økologi light, nemlig selskabskontrolleret kontraktavl af økologiske produkter i stor, rigtig stor skala. Kritikken fra Constance, Lyson, Julie Guthman** og andre er at de efter deres opfattelse progressive sociale og fødevarepolitiske ambitioner som lå i økologibevægelsen er under kraftigt pres. Der er så forskellige bud på hvad løsninger der tegner sig. Guthman er på hendes side kritisk over for udviklingen og ligeledes skeptisk over for hvad økologibevægelsen har udtrykt vilje til at ville gøre (hendes pointe er at de ikke nødvendigvis har specielt gode bud på holdbare løsninger). Constance synes på hans side at mene at løsningen er via lokale politikker – at genintegrere fødevaresystemer i lokale økonomier svarer til at øge den fødevarepolitiske gennemsigtighed. Jeg kommer sikkert til at høre en del mere til disse fire tematikker på sommerens konference. Jeg glæder mig meget til at give vores ydmyge besyv med.
*Constance, D. H. 2009. 2008 AFHVS presidential address – The four questions in agrifood studies: a view from the bus Agriculture and Human Values 26 (1-2):3-14.
**Julie Guthmans bog Agrarian Dreams er en fremragende analyse af udviklingen i Californien – se anmeldelse her
