Chris Kjeldsen

Denne sommerferie fik jeg gjort noget som jeg ellers ikke har fået gjort meget længe, nemlig læst en ikke-arbejdsrelateret bog. Bogen i år var Henrik Dahls Den usynlige verden. Dahl har begået en ujævn, men absolut anbefalelsesværdig bog om den danske kognitive geografi, eller med hans egne ord, agtelsens geografi. Som omslaget antyder (en fiktiv tankstation hvis logo er seværdighedsikonen med en rød streg over) er afsættet det usynlige Danmark: forstædernes, tankstationernes og motorvejenes usynlige, lavagtede landskaber – trivielle, lidet “seværdige” landskaber som langt de fleste bor og færdes i, men paradoksalt rangerer forbløffende lavt i den almene agtelse. Vi hylder det nu tabte agrare landskab (tabt for hverdagsoplevelsen i hvert fald) men har ikke meget til overs for forstæderne. Typisk oplever man at folk intuitivt forsvarer at de bor i forstæderne, selvom det er det sted hvor omkring to trediedelen af befolkningen faktisk lever og bor. Hvorfor er forstæderne så ikke et fortryllet sted? Evigt ejes kun det tabte – det er et af de udsagn som bogen er med til at give nye perspektiver. Er det nærmest at betragte som en forstandsform, at vi kun kan forlene tabte landskaber med værdi? Kan kun det som vi kender gennem afstand forlenes med betydning og mening? Bogen gennemgår flere slags Danmark – TransportDanmark, ForstadsDanmark og ForedragsDanmark (det Danmark som Dahl selv færdes i). En glimrende demonstration af en holdbar moderne kognitiv geografisk skildring af nationens tilstand anno i år. Bogen skæmmes af dårligt disponerede passager uden tilpas narrativ eller begrebsmæssig fremdrift (lange passager med hvad der minder om udskrift af hans baggrundsresearch til bogprojektet), men generelt er den fornøjelig og oplysende læsning. Efter læsningen får man glubende lyst til at høre musik hvor musikerne på nudansk besynger den umiddelbare sansning af det at være til i den verden vi rent faktisk har, inklusive alle de mange trivialiteter og ret profane fænomer som det meste af vores tid går med. Jens Unmack og før det Love Shop står Henrik Dalhs (og mit eget) hjerte nær med blandt andre hans fantastiske sange om veje, boligkareer og villakvarterer. Et andet eksempel er Souvenirs og deres nye plade Rækkehuse på Mars. Sange som Godmorgen Lille Land kommer også til at stå i et nyt og større lys (hvor det i øvrigt bare en fantastisk sang). Samtidigt er det forbløffende hvor ringe dækningen af den usynlige verden er  i mange andre kultursammenhænge. Tematisk deler Dahls fokus i bogen visse ligheder med bogudgivelser som Ordinary Consumption fra 2001, som på noget samme vis fokuserer på profane, ordinære forbrugsrum som det vanlige fokus i forbrugssociologi helt går uden om (ordinært forbrug har ingen betydning??). Det ordinære kan nok for andre end Søren Kierkegaard have noget rigtigt stort i sig..