Konferencen er nu forbi her sent fredag aften. Hovedet summer lidt efter 3 dage med en langt program hver dag. Hvis der er noget den her konference altid har nok af, så er det begreber. Tænk at der er så mange abstrakte begreber på den lille jord.. Humangeografien er tæt på den samfundsteoretiske hovedstrøm samtidigt med at den typisk har fingeren i konkrete empiriske fænomener som den skal forsøge at forstå. Det betyder at værktøjskassen med abstrakte begreber er ret dyb. Når udvalget af teoretiske redskaber er så bredt, kommer der en vis egendynamik på det konceptuelle niveau. Een af dynamikkerne er en vis tendens til akademisk modedannelse. For to år siden havde Lancaster University fået en meget stor pulje penge til hvad der dengang var Europas største sociologiske forskningsprogram. Konferencen i 2006 bød muligvis af samme grund på en del oplæg fra Lancaster-folk, hvilket betød at man hele tiden hørte om Lancasters sociologiske gudfar John Urrys yndlingsflertalsbegreber mobilities og spatialities. En afledt effekt af dette var at temmeligt mange så ikke kunne omtale ting i eental. Nu hed det localities, ruralities, material cultures osv. Foucault og hans begreb om governmentality var også god latin dengang, sammen med hans diskursbegreb. Der var også stadigvæk efterdønningerne af debatten om post-structuralism i humangeografien, noget som blandt andet udgivelsen af den alt for tidligt afdøde Jonathan Murdochs posthume værk Post-structuralist geography: A guide to relational space det samme år havde skubbet på. Også i år er der nye begrebsmæssige strømninger. Blandt et hurtigt udvalg af de begreber der i store mængder fløj gennem luften dette år, befinder der sig følgende: hybridity, performativity, othering, assemblages, multiplicity, discourse, materiality og temporality. Dem her hørte så til dem der havde klart identificerbart indhold. Andre begreber synes ikke umiddelbart at give mening. Er der nogen som ved hvad en “Foucauldian reading of actor-network theory” går ud på? Er der også nogen der kan få et udtryk som everyday ecologies til at give mening? Een af konklusionerne fra årets kongres er at Latours ANT-begreb fortsat er i ret bred cirkulering. ANT har nærmest sejret helt af H til, da det nærmest er ved at udvikle sig til ortodoksi, som man reelt forholder sig temmelig ureflekteret til. Man hører aldrig Murdochs ANT-revideringer/kritikker og overhovedet ikke Ian Hacking, som Murdoch trækker på i hans Latour-kritik. Det er særdeles uheldigt, da ANT trækkes i managen som en teori, hvilken der hverken er dækning for hos Latour selv eller hos Murdoch.
Månedsarkiv for august, 2008
At deltage i en konference består blandt andet i at møde sine akademiske helte. Det vil sige akademikere, hvis arbejde man har haft stor glæde, inspiration og hjælp når ens egne begrænsede åndsevner ikke slår til. Det kan desværre nogen gange være en lidt ambivalent oplevelse. Som regel sidder man og hopper lidt på stolen når man venter på at sessionen med den eller hin akademiske superstjerne som man sætter højt i sin agtelse. De fleste gange går man da også fra sessionen med ny inspiration og med barren lidt højere oppe for hvad man selv kan gøre. Andre gange kan det være en lidt anden oplevelse. Nogen gange oplever man at oplægsholderen kommer, sætter sig bag katederet (hvorfor har næste alle auditorier den håbløse opfindelse?) og giver sig til på mekanisk vis at læse op fra sit paper. Vedkommende har ganske givet øvet sig med stopur og ved hvor hurtigt det skal gå, hvis man skal nå at læse i underkanten af 10.000 ord på omkring 10 minutter. Ganske vist fint i tråd med traditionen, hvis man er ansat som “reader” på et angelsaksisk universitet, men som det sikkert også var dengang er det en ret fremmedgørende og på mange måder fornærmende oplevelse. Hvorfor dog møde op, når man alligevel kunne have læst det på skrift? Nogen gange kan videnskabelige konferencer være et helt frilandsmuseum af håbløse kommunikationsmåder. En variant er at ens Powerpoint-slides er dynget til med tekst, som man kun kan nå at læse efter indtagelse af amfetamin, idet de hurtigt halser videre til den næste store dynge tekst, som et eller andet sted inde i midten indeholder en ordlyd som oplægsholderen synes er ret essentiel (nogle kan her begynde at få et semihysterisk latteranfald over en eller anden pointe som gemmer sig dybt inde i teksten). I dag hørte jeg et oplæg af en britisk ruralgeograf, hvis artikler og bøger jeg syntes er rigtigt skarpe. Oplægget var muligvis godt nok, hvis ikke at han havde talt ned i gulvet eller hen til vinduet – det viste sig at han ikke brød sig om at kigge hen på tilhørerne – oven i købet kunne han ikke tale rent når han skulle tale rigtigt hurtigt og det skulle han pga. de 10.000 ord som han skulle sige inden for 10 minutter. Man fik i hvert fald hørt en del gurglende, uartikulerede lyde undervejs, mens han kæmpede med at komme op på det retoriske beat. Man kommer til at tænke på Habermas, hvis livsværk er at udrede vilkårene for tvangfri kommunikation, men som selv er meget sky og genert og holder forelæsninger i hviskende toneleje. Emancipiert euch!
I skrivende stund er jeg og min IFUL-kollega Niels Christian Nielsen til den årlige konference i regi af Royal Geographical Society/Institute of British Geographers. Det er snart mange år siden at Stanley stod det selvsamme sted og berettede om hans færd til Nilens kilder hvor han fandt Dr. Livingstone. Konferencen samler geografer fra mange forskellige lande og akademiske kontekster og er på den vis et glimrende billede på diversiteten i geografien som disciplin betragtet. Bredden rækker lige fra tilgange som næsten ikke er til at skelne fra egentlig antropologi og sociologi, til hvad man i mangel af bedre udtryk kan betegne som klassisk naturgeografi: kartografi, kortlægning og geografiske informationssystemer. Hvor ellers kan man finde indlæg med titler som “Cocks and Balls: Sex and Desire among British Badminton and Canadian Softball Gay Male Athletes“, “Comics and table saws: Experimental cartography methods for recovering ontology” eller “Mapping lesbian spaces of sex and desire: reflections on Bloemfontein, South Africa” side om side med indlæg som “Accuracy and quality issues in using historical maps for quantitative landscape analysis on a sugar producing Caribbean island“? Hvad er geografi dog for en størrelse? Eet muligt bud, som Niels og jeg drøftede på vej herover, er at geografi grundlæggende handler om at kunne tænke rumligt, at kunne se fænomener i kontekst, i placering og relationer – at tænke relationelt, som Bourdieu udtrykker det. Der er så for det første store forskelle indenfor disciplinen med hensyn til hvilke fænomener man ser på og hvordan man gør det. Man har i princippet hele batteriet af teoretiske og metodiske værktøjer til rådighed som overhovedet er udviklet inden for natur-, samfunds- såvel som humanvidenskaben. Man kan også sige, at der er tre grundspørgsmål inden for geografien: hvor, hvordan og hvorfor. HVOR fænomener finder sted er af afgørende betydning for HVORDAN fænomener finder sted, der som forklaring ikke nytter meget uden man forstår HVORFOR fænomener finder sted. Og hvilke fænomener fokuserer man på? Richard Peet giver i hans bog Modern geographical thought fra 1996 et pragmatisk bud på hvad det er, nemlig at man grundlæggende studerer interaktionen mellem natur og menneske. En grundlæggende relationel, “økologisk” udlægning af det geografiske spørgsmål, hvis man kan betegne det som sådan.
